Mad og kostpolitik der er nærende for børnene og inspirerende for forældrene
I Børnehuset Sdr. Skovvej har vi en kostpolitik, der skal sikre, at den mad, børnene bliver præsenteret for i institutionen, udgør et godt grundlag for at tage del i livet. Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personale og medlemmer fra bestyrelsen.
Vi har fokus på økologi og har fødevarestyrelsens økologiske spise mærke i sølv
Det er et mål for os i Børnehuset, at maden er sund, god, nærende og varieret.
Ved opstartssamtaler bliver forældre spurgt om allergener og intolerance, så vi kan tage hensyn til dette.
Måltidet skal være hyggeligt og et samlingspunkt, hvor børnene lærer om gode madvaner. Det gode måltid kendetegnes ved at være indbydende og æstetisk, og vi sætter god tid af til at spise i en stille og rolig atmosfære. Børnenes selvhjulpenhed skal stimuleres, og de gode sociale relationer og snak mellem børnene under spisningen ligeså.
Alle har madpakker med hjemmefra
Alle børnehavebørn har madpakker med hjemmefra. Til dem har vi også en frugt- og brødordning, der koster ca. 65 kr. om måneden, som bliver opkrævet gennem Aalborg Kommunes pladsanvisning. Til vores formiddagsmad og eftermiddagsmad serverer vi økologiske grøntsager, frugt og knækbrød/brød.