Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Det gode forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring

I Børnehuset Sdr. Skovvej lægger vi vægt på et åbent, tillidsfuldt og trygt samarbejde mellem personale og forældre. Forældrene skal fra starten oplever tryghed ved at afleverer barnet/børnene til os.
Vi bygger vores samarbejde på tillid, respekt og ærlighed, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for barnets udvikling.

Igennem den daglige kontakt udveksler forældre og personale de relevante informationer således, at der kan tages hensyn til det enkeltes barns behov.

Forældrene skal inddrages og være aktive medspillere i deres barns liv og skal opleve at vi er fælles om at støtte barnet i dets udvikling og læring.

Som opstart i Børnehuset Sdr. Skovvej bliver forældrene inviteret til opstartssamtale med barnets primærpædagog for at planlægge en god og tryg opstart for både barn og forældre. Her får vi indsigt i barnets udvikling og personlighed så vi kan tage bedst muligt imod familien.

Efter ca. tre måneder inviteres forældrene til en opfølgningssamtale og igen efter et år tilbyder vi en trivselssamtale om barnets generelle udvikling.

Når barnet skal starte i børnehave, vil der være en overleveringssamtale hvor barnets primærpædagog fra vuggestuen deltager, sammen med den nye primærpædagog fra børnehaven. (Den gode overgang, Aalborg Kommune)

Sidst men bestemt ikke mindst, tilbyder vi en samtale inden barnets skolestart.  

Derudover vil vi løbende invitere til trivsels-og udviklingssamtaler (Dialogmøde), hvis det er relevant, for at vi i fællesskab med forældrene, kan støtte barnet i dets individuelle udvikling. Er der fra forældrenes side behov for en ekstra samtale med barnets primærpædagog, er der selvfølgelig også mulighed for det.

I november inviterer vi til et fælles forældremøde og valg til bestyrelsen. Emnet til mødet kan evt. være en fortælling om det emnearbejde vi har været i gang med, eller om ICDP som vi arbejder med i hele huset.